Menu

5 gode grunde til at læse


Udover at det i sig selv er en fantastisk oplevelse at leve sig ind i en god bog, så er der faktisk en lang række praktiske fordele ved at læse, og det er jo kun en ekstra fordel, at man som person bliver forbedret ved blot at leve sig ind i en god bog. Så har du en ven eller familiemedlem som tøver med at samle en god bog op, så kan de her fem grunde hjælpe dig til at få dem med på læsevognen.

Bedre ordforråd

Når du læser vil du helt automatisk se nogle nye ord, du normalt ikke støder på i din hverdag, og det er en god mulighed for at lære nye ord, du kan anvende. Fordelen ved at have et udvidet ordforråd er, at du nemmere kan kommunikere præcist, hvad du mener og føler, hvilket gør kommunikationen meget nemmere. Ligeledes fremstår du også som en klogere person ved at anvende et større ordforråd, og det kan være fordelagtigt i forbindelse med fx arbejde.

Bedre fantasi

Som barn er ens fantasi i fuld sving, og verden er ens legeplads, men i takt med at man bliver ældre, så svinder ens fantasi. Når du læser en bog, vil du helt automatisk begynde at forestille dig hvordan hovedpersonerne ser ud, hvordan omgivelserne ser ud, og inden i hovedet ser du bogen som din fantasi forestiller dig den er, baseret på forfatterens beskrivelse.

Mindre Stress

Ja, det kan faktisk være rigtig sundt for dit mentale helbred at læse. Flere studier peger på at folk der læser ofte har lavere niveau af stress, simpelthen fordi man tager tid ud af dagen til at glemme alt og alle og blot fokusere på ordene foran sig og leve sig ind i en anden verden.

Du bliver klogere

Ja, ikke nødvendigvis fordi din IQ stiger, men du kommer til at lære en masse, som du nok ikke vidste før. Det er nemlig det lækre ved at læse en bog, som for eksempel finder sted i Ukraine, så vil du på denne måde lære om, hvordan livet og tilværelsen er i Ukraine, og du vil måske få en større forståelse og viden om verden omkring dig.

Bedre til at fokusere

Med smartphones, emails, Facebook og så videre kører det derud af med 120 km i timen, og vores koncentrationsevne bliver mindsket. Det medvirker, at hjernen snydes til at tro, at der hele tiden skal ske noget nyt, at der må være en nyt indlæg på Facebook, en dugfrisk nyhed og så videre – hele tiden. En god gammeldags bog hjælper dig til at blive bedre til at fokusere og koncentrere dig, og studier viser, at hvis du blot læser 20 minutter om dagen, vil du opleve en forbedret koncentrationsevne.